jump to navigation

Brug af Folketingets talerstol 27. april 2007

Posted by Morten Olsen in Ukategoriseret.
trackback

Der har de sidste uger været meget debat om, hvad Folketingets talerstol må bruges til. Specielt Dansk Folkeparti har været kritiske over for Asmaa Abdol-Hamid, der agter at bære tørklæde fra Folketingets talerstol, hvis hun bliver valgt ind til næste folketingsvalg.

I dag valgte et medlem af Folketinget fra Dansk Folkeparti så at bruge talerstolen til at fri til sin kæreste. Alt tyder på, at vi snart skal have lavet nogle nye regler for brug af Folketingets talerstol. I hvert fald hvis det fortsætter på samme måde.

Jeg kan personligt ikke se det som et problem, hvis Asmaa Abdol-Hamid vælger at gå på talerstolen iført tørklæde, men jeg forstår hvis hun bliver afvist på grund af Folketingets dress code. Andre politikere er tidligere blevet nægtet adgang på grund af deres påklædning.

Jeg ser ikke tørklædet som kvindeundertrykkende i sig selv, og religion bør ikke blandes med politik. Så længe det er Asmaa Abdol-Hamids egen beslutning at bære det, vil jeg ikke blande mig yderligere i det. Jeg vil også have ret til selv at vælge min egen påklædning.

Kommentarer»

No comments yet — be the first.